torsdag den 14. maj 2015

Hæklet baby cardigan i stangmasker


Da min kusine snart skal have en baby, er jeg gået i gang med en masse babytøj til den lille nye pige i familien.
Jeg faldt over en sød lille baby cardigan på Louises hjemmeside: Garn Grammatik. Hvis du ikke kender hjemmesiden, så tjek den ud her. Der er en masse fine opskrifter derinde. :)

Den oprindelige cardigan er lavet i bomuldsgarn. Da jeg fandt noget acrylgarn på tilbud i Kvikly, valgte jeg at bruge dette i stedet. Det giver et tættere mønster end hvis man hækler den i bomuldsgarn. Derudover har jeg hæklet cardiganen med korte ærmer, da den er til et sommerbarn. Jeg har altså kun hæklet 3 omgange af ærmerne, i stedet for de 12 omgange.

Opskriften til blusen kan findes her.

God fornøjelse :)




torsdag den 23. april 2015

Amigurumi Charmander pokémon, hæklet

Min søster har fødselsdag her om en uge, og da hun er helt vild med pokémon - specielt Charmander - så har jeg besluttet mig for at hun skal have en hæklet Charmander. 
Jeg har ikke kunne finde nogle gratis opskrifter som jeg var tilfredse med, så derfor har jeg besluttet mig for at lave min egen opskrift på en amigurumi Charmander.




Amigurumi Charmander

Du skal bruge:
  • Bomuldsgarn i orange, samt lidt i rød til halen - jeg har købt mit i Stof og Stil.
  • Hæklenål 2,5-3 - størrelsen er underordnet, så længe den passer til garnets tykkelse
  • Vat til fyld.
  • Filt til maven og øjnene. Du kan også vælge at bruge sikkerhedsøjne, eller hækle nogle.
  • Garn nål, til at sy delene sammen med
  • Stoflim - jeg har brugt en Sewline fabric glue pen



Note: Rækkerne hækles ud i ét som en spiral.


Hoved:

Række 1: Slå 6 fm op i en magisk ring. (6)
Række 2: 2 fm i hver m (12)
Række 3: Gentag *1 fm, udt.* 6 gange (18)
Række 4: Gentag *2 fm, udt.* 6 gange (24)
Række 5: Gentag *3 fm, udt,* 6 gange (30)
Række 6: Gentag *4 fm, udt.* 6 gange (36)
Række 7: Gentag *5 fm, udt.* 6 gange (42)
Række 8-16: 1 fm i hver m (42) 

Hvis du vil bruge sikkerhedsøjne, skal disse sætte på nu. Jeg har placeret mine øjne mellem række 12 og 13, med ca 10 fm mellem dem.

Række 17: Gentag *5 fm, indt.* 6 gange (36)
Række 18: Gentag *4 fm, indt.* 6 gange (30)
Række 19: Gentag *3 fm, indt.* 6 gange (24)
Række 20: Gentag *2 fm, indt.* 6 gange (18)
Række 21: Gentag *1 fm, indt.* 6 gange (12)

Fyld hovedet med vat. Luk ikke af, da kroppen hækles videre fra hovedet.


Krop:

Række 22: Gentag *1 fm, udt.* 6 gange (18)
Række 23: Gentag *2 fm, udt.* 6 gange (24)
Række 24: Gentag *3 fm, udt.* 6 gange (30)
Række 25: Gentag *4 fm, udt.* 6 gange (36)
Række 26-31: 1 fm i hver m (36)
Række 32: Gentag *4 fm, indt.* 6 gange (30)
Række 33: Gentag *3 fm, indt.* 6 gange (24)
Række 34: Gentag *2 fm, indt.* 6 gange (18)
Række 35: Gentag *1 fm, indt.* 6 gange (12)

Begynd at fyld kroppen med vat.

Række 36: Hækel sammen 2 og 2 (6)

Fyld det sidste af kroppen, og sy hullet sammen















Arme (lav 2):

Række 1: Slå 6 fm op i en magisk ring. (6)
Række 2: 1 fm i hver m (6)
Række 3: Gentag *2 fm, udt.* 2 gange (8)
Række 4-6: 1 fm i hver m (8)

Lav 1 km i næste m og luk af. Efterlad en lang tråd til at sy armene fast med. Fyld armene med vat.


Ben (lav 2):

Række 1: Slå 6 fm op i en magisk ring
Række 2: Gentag *1fm, udt.* 3 gange (9)
Række 3-5: 1 fm i hver m (9)

Lav 1 km i næste m og luk af. Efterlad en lang tråd til at sy benene fast med. Fyld benene med vat.


Hale:

Række 1: Slå 3 fm op i en magisk ring (3)
Række 2: 2 fm i hver m (6)
Række 3-4: 1 fm i hver m (6)
Række 5: Gentag *2 fm, udt.* 2 gange (8)
Række 6-7: 1 fm i hver m (8)
Række 8: Gentag *3 fm, udt.* 2 gange (10)
Række 9: 1 fm i hver m (10)
Række 10: Gentag *4 fm, udt.* 2 gange (12)
Række 11: Gentag *4 fm, udt.* 3 gange (15)

Lav 1 km i næste m og luk af. Efterlad en lang tråd til at sy halen fast med. Fyld halen med vat.





For at lave flammen i enden af halen, bandt jeg nogle røde og orange garnender sammen. Jeg hev dem ud gennem enden af halen, og klippede dem til.



Montering:

Lim eller sy filt stykket på mave og øjnene fast. Sy arme, ben og halen fast som på billederne nedenunder.
Og så er Amigurumi Charmanderen klar! :)




Der er copyright på alle designs, medmindre andet er specifikt anført i selve opskriften. Dvs. at opskrifterne KUN er til privat brug. Du har derfor hverken lov til at sælge opskriften, eller de ting du laver ud fra opskriften, men du må selvfølgelig gerne bruge opskrifterne til at hækle til dig selv, venner eller familie. Du er velkommen til at gengive og dele opskrifterne, så længe det er via et link til denne side :)

søndag den 12. april 2015

Hæklet penalhus i stjernemønster

Da jeg lige er startet i skole igen, syntes jeg at det var tid til et nyt penalhus! Jeg søgte lidt på pinterest (Hvis i ikke kender hjemmesiden, så tjek den ud!!) efter forskellige hæklemønstre, og faldt over et stjernemønster - også kaldet star stitch eller daisy stitch, som var rigtig fint. Og derefter kastede jeg mig ud i det. 

Det færdige resultat kan ses her:





Opskrift til penalhus i stjernemønster

Du skal bruge følgende:

  • Garn - jeg har brugt 100% bomuldsgarn fra Søstrende Grene, da jeg gerne ville have penalhuset i en 'fast' form.  
  • Hæklepind nr 2,5 - større kan også bruges, så længe garnet passer til, man skal bare være opmærksom på at penalhuset dermed også vil blive større.
  • 4 knapper og sytråd
  • En nål til sammensætning.
Note:

Jeg har som sagt gjort brug af stjernemasker, og hvis du ikke kender til dem, er der her en beskrivelse:

Stjernerne i mønstret består af 2 rækker:
1. række: 3 lm til at vende med (billede 1), stik nålen gennem 2. m fra pinden, slå om, og træk ud gennem, det samme gøres i 3. lm fra pinden, samt de næste 2 fm. Der burde nu være 5 løkker på hæklenålet (billede 2). Slå om og træk igennem alle 5 m, 1 lm (billede 3). *Stik nålen gennem "stjernes øje" (Der hvor den røde ring er på billede 3), slå om og træk ud gennem. Stil nålen gennem den sidste m fra før, og træk ud gennem. Det samme gøres ved de næste 2 fm. Der burde nu være 5 løkker på pinden. Træk igennem alle 5 løkker. 1 lm* gentag *-* rækken ud, slut af med 1 hstgm i sidste m.
2. række: 2 lm til at vende med, 2 hstgm i hvert "stjerne øje", 1 hstgm i sidste m.


Opskrift:

Slå 36 m op, vend med 1 lm. (Der kan slås færre eller flere masker op afhængigt af den ønskede længde, så længe at maskeantallet er et lige antal)

Lav 3 rækker med 1 fm i hver m, vend med 1 lm.

Forsæt med rækker i stjernemasker, til den ønskede længde er nået. Jeg lavede 8 rækker (16), men penalhuset er meget tyndt, så jeg kan anbefale at lave flere.

I næste række hækles 1 fm i hver m, vend med 1 lm.

Her skal knaphullerne laves, så vælg 4 steder hvor du vil have dine knapper placeret. Jeg valgte følgende mønster: *6 fm, 2 lm, spring 2 fm over*. Gentag *-* 4 gange, 1 fm i de sidste 5 m. Vend med 1 lm.

Sidst hækles en række med 1 fm i hver m.
Efterlad en lang tråd, til at sy med.

















Sy siderne sammen, og sy knapperne fast - og vupti så har du dig et fint penalhus!












Der er copyright på alle designs, medmindre andet er specifikt anført i selve opskriften. Dvs. at opskrifterne KUN er til privat brug. Du har derfor hverken lov til at sælge opskriften, eller de ting du laver ud fra opskriften, men du må selvfølgelig gerne bruge opskrifterne til at hækle til dig selv, venner eller familie. Du er velkommen til at gengive og dele opskrifterne, så længe det er via et link til denne side :)

Første indslag

Det er nu et par år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med hækling, og efterfølgende er jeg blevet helt vild med det! Efter inspiration fra en masse seje hækle bloggere, har jeg nu besluttet, at jeg også vil prøve det. Jeg vil ligge billeder op af de ting jeg laver, samt links til opskrifter. 
Jeg håber at i vil syntes om det :)

Jeg kan forresten rigtig godt lide katte - så her er lige et billede af en sød kat!